Lørdag, 3,5 timer:
Fri opgave:
Skitsér idéer til én eller flere æsker. Udforming og størrelse er fri, indenfor rammerne af de materialer der er til rådighed.
Udnyt denne frie opgave til at afprøve teknikker og presse grænserne, men husk at have øje for æstetikken i det færdige produkt.
Fremstil æske eller æsker – og vigtigst af alt – tal med hinanden, lad jer inspirere, stjæl med arme og ben og gør det til jeres eget.
Bunden Opgave:
Jeres bundne opgave er som følgende:
“Fremstil en rund æske med en indre diameter på syv centimeter & læderstykke der er syv centimeter høj.“
Træ:
Til denne opgave skal fremstilles en top- og bundprop i ni mm krydsfiner, med diameter på syv centimeter.
I skal derefter lave top og bund i udvalgt træ. Dette træ skal tilpasses propper, høvles og slibes. Slutteligt limes propperne på top og bund og de får tid til at tørre.
Læder:
Læderet måles op jf. Metode som bliver demonstreret i undervisningen. Der skæres en syv centimeter bred rem og denne bearbejdes jf. øvede teknikker.
Remmen farves i farve efter eget ønske.
Syhuller markeres og syles. Der sys sammen med de sting og farve tråd du selv vælger.
Lædersiden limes sammen med bunden og opgaven er færdig.