KURser & Workshops

Knivmagerkurser & workshops

Kurser & undervisning er den anden halvdel af Yggdrasil Crafts.
Jeg underviser både private, foreninger & virksomheder i blandt andet knivmageri & læderarbejde.

Du har mulighed for at komme på kurser her på Midgaard, eller jeg kan komme til jer, hvis I er en gruppe med de fornødne faciliteter. Læs mere om mulighederne længere nede på siden.

Grundet Corona er der ikke skemalagt kurser for tiden.
Du er meget velkommen til at sende mig en mail for at blive
kontaktet når der kommer kurser i kalenderen.

Kursus På Midgaard

Kniven som værktøj er uundværlig når det kommer til jagt, fiskeri & udeliv.
På et knivkursus hos Yggdrasil har du mulighed for at prøve kræfter med at designe og udforme din helt egen kniv, i gode rammer & under kyndig vejledning.

På kurset som strækker sig over to dage, gennemgåes følgende:
- Design, ergonomi & materialevalg.
- Teknikker til bearbejdning af forskellige materialer.
- Særlige teknikker og værktøj i relation til knivmageri.
- Limtyper & oplimning.
- Sikker brug af maskiner og håndværktøj.
- Finish & polering af skæfter.
- Simpel læderarbejde hvis tid tillader det.

På værkstedet er der plads til fire kursister med hver deres arbejdsstation.
Vi arbejder med klinger, enten fra gode fabrikker i Norden eller fra dygtige smede.
Vi arbejder ligeledes med et udvalg af skæftematerialer, bl.a. træ, horn, fiberplade & metaller.

Priser & materialer

Prisen for dette 15 timers kursus er 1400 DKK pr. deltager.
Kursusafgiften inkluderer lån af alt nødvendigt værktøj, maskiner samt forbrugsmaterialer som eksempelvis lim og sandpapir. Derudover skal der købes klinge, træ og mellemlægsmaterialer.

En kniv kan laves meget billigt, men jeg anbefaler at man afsætter minimum 250 kr. til materialer.
De nødvendige materialer kan købes inden kursus af kursisten selv eller gennem mig under kurset.
Jeg har et mindre udvalg af træ, horn, ben og mellemlæg og har ligeledes lavet nogle færdige pakker med de materialer der skal til at lave en kniv. Information om dette fås ved henvendelse.

Alt arbejde i værkstedet foregår under kyndig vejledning men på eget ansvar.

Mobirise
Mobirise

Kursus hos jer 

Er i en gruppe eller forening der har brug for en underviser til et knivkursus, tager jeg gerne ud til jer & underviser. Det er jeres ansvar at skaffe egnede lokaler med det nødvendige håndværktøj.
Jeg kan medbringe båndsav & søjleboremaskine.

På kurset som strækker sig over to dage, gennemgåes følgende:
- Design, ergonomi & materialevalg.
- Teknikker til bearbejdning af forskellige materialer.
- Særlige teknikker og værktøj i relation til knivmageri.
- Limtyper & oplimning.
- Sikker brug af maskiner og håndværktøj.
- Finish & polering af skæfter.

Kurset strækker sig over minimum to dage, da limen skal have mulighed for at tørre inden bearbejdning af skæfte.

Mobirise

HVEM UNDERVISER?

Navnet lyder Anders Rikard Jensen. Jeg er 39 år gammel & er erfaren knivmager, læderarbejder & underviser. Med 14 års erfaring med knivmageri & 200+ knive på samvittigheden, har jeg været vidt omkring når det kommer til teknikker & stilarter. Jeg har gennem de sidste 10 år arbejdet med læder i alle afskygninger & undervist i læderarbejde for både elever og undervisere i faget Håndværk & Design.

Jeg har en baggrund i undervisning & formidling, af såvel børn som voksne. Jeg har gennem årene afholdt flere kurser & workshops indenfor knivmageri, grøn sløjd, læderarbejde & Bushcraft. 

Undervisningsmaterialer

01.

LÆDER/
Teknik

Videoer der viser teknikker ved brug af gængs læderværktøj.

02.

LÆDER/
Æsker

Undervisningsmateriale tilknyttet undervisningsforløb i æsker, lavet i kernelæder med top og bund i træ.

03.

LÆDER/
Kortholder

Undervisningsmateriale tilknyttet undervisning i at lave kortholder i læder. fungerer som intro til læderarbejdsteknikker for voksne.

04.

LÆDER/
Værktøj

På et kursus for nyligt kom samtalen ind på hvad det mest nødvendige værktøj er, hvis man vil starte op med læderarbejde.

Om Yggdrasil

Yggdrasil er et lille enmands-foretagende beliggende i hjertet af Himmerland. 
Læs mere...

Yggdrasil Crafts
Følg Yggdrasil:

Built with Mobirise templates