model Ravnkilde

Lav din egen kortholder

Ravnkilde Kortholderen er en minimal kortholder som er min klart mest solgte model. Den er simpel og består kun af tre dele, men i fremstillingen af kortholderen kommer du igennem alle de basale teknikker i læderarbejde.

Mobirise
Ravnkilde

Den lette & absolut minimale kortholder, syet i kernelæder.

Plads til fem-seks kort og lidt kontanter, foldet dobbelt.

Vist i farverne Karamel & Sort.
Fremstilles i andre farver.

Mål: 10,8 x 6,8 x 0,5 cm.

400 DKK
    Værktøj:

    Skæreplade, hobbykniv og lineal
    Kantskærer 
    Syriller
    Markørhjul
    Syl og underlag
    Alternativt, Diamantgafler 4 eller 5mm og råhudskølle.
    Nåle str. 001
    Polértræ

    Materialer:

    Vegetabilsk kernelæder 1-1,5mm
    Tråd, vokset hør eller polyester
    Farve til læder, Narvsværte eller Waterstain
    Lædervoks
    Kontaktlim 


    Fremgangsmåde


    Start med at skære de tre dele ud af dit stykke læder. Du skal bruge to stykker der er 105mm x 67mm og et stykke der er 105mm x 45mm.


    Vælg en langside på hver stykke læder, skær kanterne på begge sider og polér kanterne.

    Skal delene dekoreres, skal dette gøres nu.

    Skal delene farves skal dette gøres nu.

    De to store stykker limes sammen med narvsiden mod hinanden.
    OBS: påfør kun lim på de yderste 5mm af de tre sider der ikke er polerede. Der skal dannes en lomme mellem de to stykker med plads til kreditkort.

    Det lille stykke limes på, ligeledes ved kun at påføre lim på de yderste 5mm af de tre sider der ikke er polerede.

    Alle hjørner rundes af, enten med kniv eller med kanthuggejern.

    Brug syrillen til at trække en linie 4 mm inde fra kanten på de limede sider.

    Marker huller med 5mm markørhjulet og syl hullerne.

    Alternativt, brug 5mm gafler og slå hullerne i med en råhudskølle.

    Sy med saddelmagersting.
    Afslut med tre låsesting.

    Slib kanter og fas kanterne over med en kantskærer.

    Polér kanter med vand og polértræ.



Om Yggdrasil

Yggdrasil er et lille enmands-foretagende beliggende i hjertet af Himmerland. 
Læs mere...

Yggdrasil Crafts
Følg Yggdrasil:

Website was created with Mobirise