En kantskærer er nødvendig hvor at give det der lækre udtryk på det færdige læderprodukt. Den "brækker" kanten så den bliver pænere.
En #1 hvis du kun kan have én, en #3 hvis du kan have en mere.
Syrillen skærer en rille til at køre markørhjulet i. Den giver dig også en rille at lægge dine sting i, så de er beskyttet mod slid.
Jeg anbefaler den model der kaldes Osborne, altså den de er justerbar med fingerskrue.
Markørhjulet sætter en række af prikker med en given afstand som du kan syle efter, så dine sting får samme afstand.
Jeg anbefaler en med 5mm afstand.
Et sylehæfte med en 40mm rudeformet syl, og en ekstra rund syl på 50-60mm er nødvendige for at lave syhuller i læderet.
Et korkunderlag at stikke i er også en god ide at investere i.
En almindelig hobbykniv med udskifteligt blad, en stålineal på 30cm samt et skæreunderlag er nødvendige i læderarnejdet, og nemme at få fat i.
Et kantpolertræ bruges til at færdiggøre kanter, ved at påføre vand og komprimere fibrene så det bliver glatte og fine.
Til læderarbejde bruges saddelmagernåle uden spids og vokset tråd. Til den nye læderarbejder anbefaler jeg nåle i størrelse 001 og vokset hørtråd i i 4 eller 5 slået alt efter hvor store emner du vil lave.
Man kan komme langt med en tur på biblioteket, youtube og gå-på-mod.
En tur på et kursus hos en dygtig formidler, hvor man lærer de gode grundteknikker og alle de små cowboy-trick, er dog stadig nummer ét
Develop a site - More